4 pragtfulde læringsplakater til børneværelset

Børn skal ikke været ret gamle, før de pegynder at pege på verden og spørge til den. Udnyt denne nysgerrighed til at putte en masse spændende viden ind i de små hoveder. Det kan du gøre på mange måder. En af dem er ved at dekorere børneværelset med søde, smukke og unikke læringsplakater, som med det samme fanger barnets ivrige øjne.

Der findes mange typer læringsplakater til børn, så lad os trække fire af dem frem i lyset og se nærmere på, hvorfor de fungerer godt som vægdekoration hos de mindste.

Plakater med dyr 

Det bedste i verden er, når børn har et sundt, trygt og tillidsfuldt forhold til dyr. Det er lærerigt for børn at skulle udvikle et bånd til et kæledyr, og det er sundt for de små at interessere sig for naturens vilde dyr. Bring lidt af den store dyreverden ind på væggen i børneværelset gennem plakater med dyr. Der er mange muligheder, og du kan finde plakater til alle udviklingstrin. Helt små tumlinger skal have enkle plakater med forskellige dyr, de kender, men som de skal lære navnene på, og samtidig er det sjovt at eksperimentere med dyrenes lyde. Lidt ældre børn kan begynde at lære, at der findes flere slags af fx strandfugle eller mariehøns. Det gode ved disse smukke naturplakater er, at barnet ikke sådan lige ”vokser fra dem”. De forbliver således aktuelle i mange år, og kan også sagtens hænge i stue eller køkken.

Alfabetplakater

Når dit barn nærmer sig afslutningen på sine børnehaveår, er tiden kommet til at udvælge dig en alfabetplakat til børneværelset. Igen er mulighederne mange, og der findes et væld af designs. I forlængelse af den forrige plakattype med dyr kan vi anbefale an abc plakat med dyreillustrationer, der gør det både sjovere og nemmere for barnet at tillære sig bogstaveres lyde. Hvert bogstav har sin egen lille tegning af et dyr, som hjælper barnet til at knytte en lyd til bogstavets form og udseende. Du kan også få bogstavplakater, som er designet til at tydeliggøre forskellen på vokaler og konsonanter, eller røde og blå bogstaver, som de også kaldes.

Tælleplakater

Talplakater er også oplagt til at støtte barnet i at nå godt og sikkert op til 10. Det er sjovere at tælle dyr, planeter, prinsessesko, sommerfugle eller rumvæsener, end det er at tælle på fingrene. Når 1-10 sidder på rygraden, kan du gå videre til talrækken fra 1-100. Her får du dog sjældent illustrationer med, da det er for stort et arbejde. Desuden er der ikke plads på plakatfladen til dette antal illustrationer.

Plakater med årstider

Årstidernes skiften er noget, der kendetegner de nordiske lande, og som skiller os ud fra steder på jorden, hvor vejrudsigten er den samme året rundt. En ny årstid er spændende og et rigtig godt samtaleemne. For der er rigtig meget læring at hente fra de processer, der finder sted i naturen ved overgangen til en ny årstid. Tag fat på dem med et sæt illustrerede årstidsplakater.